Kommissorium for Servicearbejde-udvalget

(Tidligere: 12-trins og speakerlisteudvalget.)

Baggrund
Opgaven har i tidens løb været varetaget af særlige udvalg eller af informationsudvalget. Efter telefonvagten har overtaget ajourføring af 12-trinslisterne har det vist sig formålstjenligt med en omformulering af udvalgets arbejde, og dermed af dets navn.

Opgaver.
Udvalgets opgaver er at rekruttere nye emner til servicearbejde, herunder 12-trinsarbejde (telefon-vagtens kontakt-personer), speakerarbejde (regionens speakerbank) og udadvendt informationsarbejde (informationsudvalgets talerliste, og grupperepræsentanter) blandt deltagerne i regionens AA-møder.

Formål:
At formidle kontakt fra de respektive udvalg til de enkelte grupper og omvendt.

Kompetence mv.
Udvalget viderebringer information om serviceopgaverne til grupperne. Udvalget hjælper med at få navne videregivet fra grupperne til udvalgene.

Mødestruktur.
Udvalget mødes efter behov.

Sammensætning.
Formand og 2-4 medlemmer, herunder speakerbankens bestyrer.

Udgiftsmæssige forhold.
Der forventes ingen lløbende udgifter.

Rotationer og valg.
Følger reglerne i regionshåndbogen.

(Udarbejdet på arbejdsmøde d. 3. januar 2006).